Fortsæt til indhold

Energiforbruget på byggepladsen – og hvad det betyder for dig som bygherre.

16.06.2026 #Ansvarlighed

Energiforbruget på byggepladsen – og hvad det betyder for dig som bygherre.

Siden juli 2025 har det været et krav i Bygningsreglementet, at klimapåvirkningen fra selve byggeprocessen skal dokumenteres og holde sig under en fastsat grænseværdi. Ved færdigmelding skal bygherre erklære, at byggeriet er i overensstemmelse med byggetilladelsen og bygningsreglementet. Er grænseværdien ikke overholdt, kan den erklæring ikke gives, og der kan ikke udstedes en ibrugtagningstilladelse.

Energiforbruget på byggepladsen er én af de faktorer, der tæller med. Og det er et område, der kan overraske. Det ved vi, fordi vi selv er gået i gang med at måle systematisk.

Vi vidste ikke nok. Derfor startede vi et samarbejde med ReMoni.

Vi havde idé om, hvor energiforbruget lå på vores byggepladser. Men vi vidste det ikke med sikkerhed. Og uden sikkerhed kan man ikke sætte ind, hvor det virkelig gør en forskel for klimaregnskabet.

Derfor indgik vi sidste år et samarbejde med ReMoni – en dansk virksomhed, der via IoT-sensorteknologi måler byggepladsens energiforbrug i realtid og omdanner data til konkret handlingsorienteret indsigt. Samarbejdet startede som et testprojekt. Vi ville se, hvad målerne rent faktisk viste, og om de kunne gøre os klogere på, hvor vi kan sætte ind.

Vi installerede målere på specifikke forbrugspunkter på byggepladsen og fik for første gang et præcist billede af, hvad der brugte strøm - og hvor meget. Og nogle af tallene overraskede os.

Første testprojekt: Én container brugte 15.000 kWh på fire måneder.

Første testprojekt var på Punkthusene i Holstebro.

På fire måneder brugte én enkelt håndværkercontainer lidt over 15.000 kWh. Temperaturen i containeren nåede på et tidspunkt 37,6 grader. Varmeblæseren havde kørt, uden nogen havde opdaget det.

Det er præcis forbrug som dette, der stille og roligt spiser af det CO2-budget, der har betydning for dig som bygherre – og din ibrugtagningstilladelse. 

”Mange byggepladser har ikke overblik over, hvor energien egentlig forsvinder hen. Det er ikke på grund af uvilje, men mangel på synlighed. Vores løsning giver det overblik, så man kan handle på fakta i stedet for fornemmelser” Peter Blauenfeldt, Senior Business Developer, ReMoni

Andet testprojekt: 39,2 grader i en materialecontainer.

Vores andet testprojekt var på Toftlund Sport og Fritidscenter.

På én enkelt måned brugte to containere og én skurvogn tæt på 4.000 kWh. Det svarer til næsten det samme, som en gennemsnitsfamilie bruger på et helt år. Samtidig nåede temperaturen i en materialecontainer op på 39,2 grader, uden den indeholdt noget, der krævede det.

 

Der er ingen, der planlægger forbrug som dette. Det er bare noget, der sker. Men i klimaregnskabet tæller alt med. Også det skjulte forbrug. Og det er den samlede sum, der afgør, om grænseværdierne overholdes, og ibrugtagningstilladelsen kan udstedes.

”Vi måler ikke for at pege fingre. Vi ved godt, at ingen gør det med vilje. Det er bare noget, der sker, når hverdagen kører. Og det er lige præcis derfor, at målingerne er så vigtige. De skaber den synlighed, vi har brug for at kunne skabe forandring.” Søren Christensen, Projekterings- og bæredygtighedsleder, Gråkjær

Fra usynligt forbrug til handling.

Det er præcis forbrug som dette, der stille og roligt spiser af det CO2-budget, der har betydning for dig som bygherre – og din ibrugtagningstilladelse. 

”Mange byggepladser har ikke overblik over, hvor energien egentlig forsvinder hen. Det er ikke på grund af uvilje, men mangel på synlighed. Vores løsning giver det overblik, så man kan handle på fakta i stedet for fornemmelser” Peter Blauenfeldt, Senior Business Developer, ReMoni

Hvad betyder målingerne for dig som bygherre?

”Løsningen fra ReMoni giver os overblik over strømforbruget, fordelt på specifikke områder af byggepladsen. Det betyder, vi kan se præcis, hvor forbruget er højt og reducere der, hvor det giver mening. Ikke på baggrund af en mavefornemmelse, men på baggrund af faktiske tal.” Søren Christensen, Projekterings- og bæredygtighedsleder, Gråkjær

Når forbruget bliver synligt, ændrer det måden, man arbejder på. En håndværker, der kan se, hvad skurvognen faktisk bruger, handler anderledes end én, der ikke kan se det. Og det er den konkrete adfærdsændring, der i sidste ende bringer det samlede forbrug ned og holder klimaregnskabet inden for grænsen.

For dig som bygherre betyder det en totalentreprenør, der kan dokumentere forbruget, holde sig inden for grænseværdien og levere det klimaregnskab, myndighederne kræver til tiden.

Det er derfor, vi måler.

Testprojekterne med ReMoni har givet os viden, vi ikke havde før. Og det har bekræftet, at målingerne gør en forskel. Ikke kun for klimaregnskabet, men for den måde, vi arbejder på til daglig.

Vi er ikke i mål. Vi er i gang. Og jo mere vi måler, jo bedre bliver vi til at sætte ind der, hvor det virkelig betyder noget.

For dig som bygherre er det afgørende, at du kan tage din bygning i brug til tiden. Det sikres ikke med mavefornemmelser. Det sikres ved at dokumentere energiforbruget løbende og bruge data aktivt. Det er den proces, vi arbejder på at styrke.

 

Vil du sikre dig, at klimaregnskabet
ikke forsinker dit kommende byggeri?

Kontakt os