Fortsæt til indhold
Koncepter

Det betaler sig at vælge bæredygtigt.

Grøn omstilling

Hvor godt rustet er du til at møde fremtidens efterspørgsel og krav?

Forbrugere og virksomheder efterspørger i langt højere grad fødevarer, der er produceret bæredygtigt. Samtidig bliver landbruget mødt af flere og flere krav til erhvervets påvirkning på miljø, natur og klima. De producenter, der formår at omfavne den grønne omstilling, har derfor en unik mulighed for at stå stærkt i konkurrencen.

Hos Gråkjær tilbyder vi skræddersyede løsninger, som består af gennemprøvede komponenter fra mange års konceptudvikling. Det giver dig et lavere energiforbrug, bedre dyrevelfærd, en mindre miljøbelastning, højere produktionssikkerhed og en god totaløkonomi. Som totalentreprenør hjælper vi dig desuden sikkert gennem alle faser i byggeriet. Fra de første streger på papiret til du står med nøglen i hånden.

Læs mere om proces og ansvar

Ansvarlig byggeproces

Staldkoncepter, skræddersyet til dit landbrug.

Når du skal ændre eller udvide din produktion i en mere bæredygtig retning, er der mange forhold at tage hensyn til. Det er ikke ”bare” at bygge en stald. Alt skal gøres rigtigt fra start, så du undgår ubehagelige overraskelser undervejs. Hos Gråkjær har vi mange års erfaring med kvalitetsbyggeri til landbruget. Det betyder, at du hos os kan vælge standardkoncepter, der hviler på et solidt og gennemprøvet fundament.

For os betyder standard ikke basis. Tværtimod. Det er din sikkerhed for, at kvaliteten er helt i top. Vi har altid haft fokus på at skabe bedre og mere effektive staldkoncepter, som lever op til gældende og fremtidige miljøkrav. Og vi skræddersyer altid en løsning til dine behov og ønsker.

CERTIFICERING

Få papir på dit byggeris bæredygtighed.

Flere og flere har fået øjnene op for de fordele og muligheder, der er ved bæredygtigt byggeri, og i flere segmenter mærker vi derfor også en stigende interesse for at bygge efter miljøcertificeringer. Det gælder både til bolig og erhverv. Selvom denne tendens på nuværende tidspunkt ikke har bredt sig til landbruget, er vi ikke i tvivl om, at det bæredygtige byggeri også her vil blive vejen frem.

Hos Gråkjær samler vi branchens dygtigste fagfolk, så vi kan sikre dig den bedste rådgivning og udførelse. Og vi følger hele tiden med markedets udvikling. Til bolig- og erhvervssegmenterne har vi allerede været med til at opføre certificerede bygninger, hvor der stilles krav til proces, valg af materialer og det endelige byggeri. Det gælder bl.a. DGNB og Svanemærket. Vi er derfor klar, når landbruget begynder at efterspørge certificeringerne.

Krav

Få styr på dokumentationen.

Oplever du også et øget fokus på dit landbrugs bæredygtighed fra myndigheder, kunder og investeringsselskaber? Hos Gråkjær ved vi, hvad vi snakker om, og vi har styr på alle detaljer, regler og lovkrav. Du kan derfor trygt overlade dit byggeri til os. Vi leverer omfattende data – så du kan møde markedets stigende dokumentationskrav.

Erfaring

Fremsynethed sikrer dig de bedste løsninger.

Det kræver fremsynethed at klare sig godt på markedet.

Gråkjær var blandt de første i Danmark til at udvikle staldkoncepter med standardisering af inventar, ventilation og stimål. Det startede med Ø-stalden i 1997, som siden blev til det modulære Eurofarm-koncept. Den platform har vi sidenhen videreudviklet med Velfærdsstalden, der sikrer bedre vilkår for dine dyr, medarbejdere, miljøet – og din økonomi.

Men det stopper ikke her. Vi ønsker hele tiden at udvikle os og bevæge os i en mere bæredygtig retning. Derfor indgår vi løbende i partnerskaber og projekter, som har til formål at integrere bæredygtighed i projekterings- og udførselsprocesser i byggeriet. Vi har bl.a. samarbejdet med DTU og SEGES om projektet Det klimavenlige landbrugsbyggeri og Den frivillige bæredygtigheds-klasse.

Læs mere om bæredygtighed

Pilotprojektet ”Pig City

Produktion af fødevarer med minimal miljøpåvirkning.

Det er ikke nyt for os at tænke innovativt, når det gælder miljø og bæredygtighed. I 2006 var vi en del af projektet Pig City, som havde til formål at fremme nytænkning inden for landbrugsbyggeriet. Pig City kombinerede griseproduktion og gartneri. Helt konkret skulle der gå gris i stueetagen, mens der skulle gro tomater i drivhuse på første sal. Projektet tog udgangspunkt i symbiosetankegangen, hvor stalden skulle fungere som en del af et større system. Der skulle skabes synergi mellem griseproduktion og tomatgartneri, hvor bl.a. næringsstoffer og varme udnyttes i energi- og miljøanlæg.

Går du med en drøm om at realisere dit eget projekt? Måske har du en idé til fremtidens symbioseprojekt? Vi står klar til at gribe bolden, hjælpe dig videre og virkeliggøre dine drømme og visioner.

Læs mere om landbrug