Et verdensfirma på
vestjyske værdier.
Han var bare en ung mand på 20 år, da han opførte sit første nøglefærdige landbrugsbyggeri i 1973.
John Gråkjær. Ambitionerne var høje og visionen krystalklar. Han ville gøre det nemt at bygge ved at samle alle ydelser ét sted. Så det gjorde han. Og før han vidste af det, voksede hans hjertebarn sig større og større. Drevet af vilje, vedholdenhed og vestjyske værdier.
Det startede med landbrug. Men efterspørgslen voksede. Så han udvidede til erhvervs- og boligbyggeri. I begyndelsen som enkeltmandsvirksomhed. Men som projekterne voksede, måtte han udvide medarbejderstaben. Og så blev Tvis, byen hvor det hele startede, for lille. Så Gråkjær flyttede til Holstebro, hvor vi i år kan fejre 50 års jubilæum og tæller mere end 100 medarbejdere. Klar til hvad de næste kapitler bringer.
Du kan ikke sige Gråkjær uden at sige John. Manden der startede det hele.
Hans selvsikre mentalitet og vestjyske værdier har siden begyndelsen dannet rammen om Gråkjær som virksomhed. Og har bragt utallige succeser med sig. I dag er der noget af John i os alle. Vi kalder det Gråkjær-ånden.
Du kan fornemme den over alt i koncernen. Humoren. Jordnærheden. Den uformelle tone. Den har skabt en helt særlig familiær kultur. Den har gjort vores kunder trygge i samarbejdet. Og den har formet Gråkjær til det, vi er i dag. Vi tror på, at hvis vi kan drømme det, kan vi bygge det. For som en klog mand engang sagde: ”Hvis du kan bygge for en landmand, kan du bygge for hvem som helst”. Og det er sådan, det er.
John Gråkjær sidder i dag i bestyrelsen i Gråkjær-koncernen og er fortsat en aktiv del af virksomheden.
50 år med
ro i relationen
Fra enkeltmandsvirksomhed i 1973 til verdensfirma i 2023. Med mere end 4.000 byggeprojekter i porteføljen, har Gråkjær i 2023 fejret sit 50 års jubilæum. En virksomhed skabt af 20-årig ung vestjyde, stadig med de samme værdier 50 år efter.
Ambitionerne var høje og visionen krystalklar. Han ville gøre det nemt at bygge ved at samle alle ydelser ét sted. Så det gjorde han og Gråkjær-ånden opstod. Du kan fornemme den overalt i virksomheden. Humoren. Jordnærheden. Den uformelle tone. Den har skabt en helt særlig familiær kultur. Den har gjort vores kunder trygge i samarbejdet. Og den har formet virksomheden Gråkjær, til det vi er i dag.