Gråkjær opfører i totalentreprise 12 indbydende Town Houses på Hyldegårdsvej i Charlottenlund. Byggeriet er resultatet af en ny lokalplan, som baner vejen for sjældent udbudt nybyggeri i det eftertragtede område nord for København.
De nye boliger varierer i størrelse fra 122 til 156 m² og er placeret forskudt af hinanden for at sikre optimalt lysindfald og høj grad af privatliv. Hver bolig har både øst- og vestvendte haver samt egen tagterrasse, hvilket skaber mulighed for udeliv hele dagen. Under boligerne anlægges en parkeringskælder med to pladser til hver bolig og direkte adgang til boligens indgangsniveau – en løsning, der kombinerer bekvemmelighed og funktionalitet.
Der er lagt vægt på kvalitet i både materialevalg og arkitektonisk helhed, hvor lys, enkelthed og gedigne løsninger går hånd i hånd. Projektet forener moderne boligkomfort med en rolig, grøn beliggenhed tæt på skoler, daginstitutioner, natur og S-tog.
Salget varetages af Henrik Rebner, ejendomsmægler hos home Charlottenlund.
Type
Town Houses
Areal
2.000 m2
Byggeår
2025
Arkitekt
GPP Arkitekter
Ingeniør
Rønslev






