Gråkjær her i totalentreprise opført 5 luksusboliger i rækkehusbebyggelse i Kgs. Lyngby. Grunden er samlet på 1.650 m2.
Mølleåhusene er inspireret af 30’ernes funkisstil med flade tage og geometriske former. Til hver bolig hører en grøn og let vedligeholdt gårdhave og to terrasser. Rækkehusene er i to etager og indrettet med et stort, åbent køkken-alrum, som naturligt deles af trappen til første sal. På første sal rummer husene to store værelser med fransk altan.
De 5 rækkehuse er hver på 150 m2. Der hører udeareal, carport og skur til hvert hus samt en fælles parkeringsplads.
Rækkehusene er opført med bagvægselementer, derefter skalmuret og efterfølgende hvidpudset. Boligerne er opført med tanke for miljøet, da nedsivning af regnvand på grunden er indtænkt i byggeriet. Der er anlagt regnvandsfaskiner på hver grund, og parkeringspladsen er udført med græsarmering og naturlig nedsivning.
Gråkjær har bygget for Capital Consultants.
Type
Rækkehuse
Areal
1.650 m2
Byggeår
2017
Arkitekt
Drias
Ingeniør
Drias
.jpg&Width=374&Height=528&Crop=7&Compression=100&x=6&y=60)
Gråkjær har afleveret 5 lækre rækkehuse med et flot finish. Projektet er afleveret til tiden, og vi har haft et rigtig godt samarbejde i hele forløbet.
Henrik NissenCapital Consultants