For NEXT Uddannelse København opfører Gråkjær i totalentreprise 1.500 m² ny, topmoderne multihal til NEXT Vestskoven Gymnasium i Albertslund. Hallen skal understøtte gymnasiets idrætsprofil og status som Team Danmark Uddannelsespartner samt styrke lokalområdets idrætsfaciliteter.
Multihallen er designet til forskellige idrætsgrene og omfatter også en sidebygning i to etager. Sidebygningen kommer til at rumme foyerområde, omklædningsfaciliteter, depotrum og idrætslokaler til f.eks. yoga, dans og teori. En markant arkitektonisk detalje bliver balkonen på første sal med udsigt over multihallen samt en stor overdækket altan mod syd.
Bygningen opføres med mørke teglsten, der matcher gymnasiets arkitektur, og en facadebeklædning i varmebehandlet fyrretræ. Store vinduespartier sikrer et godt lysindfald og en åben atmosfære.
Byggeriet påbegyndes i juni 2025 og står efter planen klar til brug i efteråret 2026.
Type
Multihal
Areal
1.500 m2
Byggeår
2025
Arkitekt
IC Arkitekter og Gråkjær
Ingeniør
Stokvad




Vi glæder os meget til samarbejdet med Gråkjær, som har stor erfaring fra lignende byggerier og fokus på bæredygtighed. De indledende snakke med teamet har givet os et rigtigt godt indtryk. Med den nye multihal kan vi skabe gode rammer for elevernes idrætsundervisning og samtidig give Albertslund Kommunes idrætsforeninger mulighed for at benytte faciliteterne, når skolen har lukket,
Christian StaackRessource- og projektstyringsdirektør på NEXT

