Gråkjær har i totalentreprise opført 117 familie- og studieboliger. Der er i alt syv forskellige lejlighedstyper fordelt på 1 - 6 værelser. De mindste er studielejligheder med hems, og de største 44 lejligheder er i to plan. Denne fordeling har givet en meget positiv varieret beboersammensætning med fokus på fællesskab.
I midten af karréen er der et fælles gårdrum med græs og plads til fælles aktiviteter, hvor solen på grund af niveauspring kan strømme ind. Byggeriet varierer i højden fra 2 - 4 etager, hvilket giver bygningen et markant og spændende udtryk.
Byggeriet er opført i betonelementer og skalmuret i gule og brune mursten. Facaderne har mange detaljer, der giver kant og spil i facaderne med tilbagetrukket murværk, zinkkarnapper og forskellige farvetoner på vinduerne i bronze-anodiseret aluminium. På taget er der etableret solceller, som bidrager til bygningens energiforsyning.
Gråkjær har opført byggeprojektet for Rescale.
Type
Familie- og studieboliger
Areal
10.500 m2
Byggeår
2019
Arkitekt
AI
Ingeniør
Norconsult
Vi har fået et flot projekt, som vi er stolte af at vise til Rødovre og vores slutbrugere. Gråkjær har haft en meget professionel tilgang til entreprisen. De lever op til det, de lover, og de er meget løsningsorienterede i forhold til de udfordringer, der dukker op i processen. Og hvad der er meget vigtigt for os – projektet blev afleveret til tiden.
Morten PalmelundUdvikler, Rescale