I totalentreprise opfører Gråkjær et nyt kontorfællesskab for Fly Ejendomme i den nye bydel ved Smedemosen i Næstved. Byggeriet opføres i tre plan og omfatter ca. 2.700 m² fordelt på fire til fem erhvervslejemål - alle med adgang til fælles kantine og mødelokaler.
Bygningen opføres med udgangspunkt i Svanemærkets krav, hvilket sikrer fokus på ansvarlige materialer, lavt energiforbrug og en byggeproces med respekt for miljøet. Derudover integreres klimasikring med håndtering af regnvand som en naturlig del af byggeriets bæredygtige profil.
Arkitekturen er præget af lyse facader i gule mursten, store vinduespartier og sedumtag, der sammen skaber et indbydende udtryk og understøtter det grønne fokus.
Byggeriet forventes indflytningsklar i efteråret 2026.
Type
Kontorfællesskab
Areal
2.700 m2
Byggeår
2025
Arkitekt
Skark
Ingeniør
Stokvad

Dette er vores femte byggeprojekt med Gråkjær, og tilliden til deres kompetencer er kun vokset gennem årene. Vi startede vores samarbejde tilbage i 2009, og siden da har vi opbygget en stærk relation. Gråkjær har en solid, jysk tilgang, hvor en aftale er en aftale. Man kan skrive nok så mange detaljer ind i en entreprisekontrakt, men det er tilgangen og værdierne, der virkelig tæller – og her matcher vi hinanden godt. Vi kender Gråkjær, og de kender os, så vi ved, at det vi aftaler bliver gennemført til punkt og prikke. De går altid målrettet efter at sikre et slutresultatet, der lever op til vores forventninger
Tomas AndreassenAdministrerende direktør og ejer af Fly Ejendomme






