Gråkjær har i totalentreprise opført 22 lejligheder på havnefronten ved lystbådehavnen i Nykøbing Falster. Lejlighederne er fordelt på 13 almene lejeboliger for Nykøbing Falster Boligselskab samt 9 ejerlejligheder for Sophieholmen Inderhavn.
De almene lejligheder er mellem 77 og 114 m2, og ejerlejlighederne er mellem 78 og 182 m2. Byggeriet er opført i 6 etager, hvoraf stueetagen udgør parkering, depot- og teknikrum. Lejlighederne har en attraktiv beliggenhed på lystbådehavnen og med panoramaudsigt over Guldborgsund.
Byggeriet er opført i betonelementer med Stopudsede hvide facader.
Gråkjær har bygget for Sophieholmen Inderhavn A/S og Nykøbing Falster Boligselskab i en delegeret bygherremodel.
Type
Lejligheder
Areal
2.900 m2
Byggeår
2018
Arkitekt
Sivager Arkitekter og Design
Ingeniør
MOE





UDTALELSE
Helt fra starten af forhandlingsprocessen har vi oplevet en åben og ærlig dialog med Gråkjær. Alle aftaler, der er indgået, er blevet overholdt – også de mundtlige. Hos Gråkjær er et ord virkelig et ord. Samarbejdet har i høj grad været præget af et fælles fokus på at få det bedst mulige byggeri. Vi har fået nøjagtig det, vi aftalte - i en super kvalitet – samarbejdet har været helt genialt.
Claus SivagerInvestor og udvikler

